BBQ-gris i tomatsauce med ris og grøn salat med avocado
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose ris
-
1 pakke små strimler af svinekam
-
1 rødløg
-
1 bæger skåret grønt (gulerod/selleri/squash)
-
1 dåse tomatpuré
-
1 brev buena vista-krydderiblanding
-
1 salathoved
-
1 agurk
-
1 bæger creme fraiche 18 %
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sådan gør du
Inden du går i gang: Sæt vand over til ris, find en gryde og en pande samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem og skyl grøntsagerne.
Ris og krydret svinekød i tomatsauce
1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min.
2. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og brun kødet på alle sider i 2-3 min. Læg det på en tallerken.
3. Hak rødløget groft. Varm panden op igen, tilsæt lidt ny olie, og sautér rødløget og grøntsagerne fra bægeret med skåret grønt i 2-3 min.
4. Kom kødet tilbage på panden, tilsæt tomatpuréen og 1-2 tsk. buena vista-krydderi, og spæd til med 1½ dl vand. Lad saucen simre i 3-4 min. Smag til med salt, peber og evt. mere buena vista-krydderi.
Salat
5. Snit salaten groft, og skær agurken i tern. Fjern skræl og sten fra avocadoerne, og skær avocadokødet i tern.
6. Rør 3-4 spsk. olivenolie med 2-3 spsk. eddike i en salatskål, og vend salat, agurk og avocado med dressingen. Smag til med salt og peber.
Servering
Anret risene med krydret svinekød i tomatsauce i dybe tallerkener, og top med en skefuld creme fraiche. Nyd salaten til ved siden af.