Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×

Kære kunde.

Husk at vi pt. har deadline fredag kl. 23 for leveringer til søndag, mandag og tirsdag. Se alle bestillingsdeadlines.

Har du nogle spørgsmål, så kontakt Samtalerne på hej@aarstiderne.com eller tlf. 70 26 00 66.

Vi tager naturligvis ekstra forholdsregler ift. at forebygge spredning af COVID-19.

Mange kærlige hilsner fra alle os i Aarstiderne

Hakkebøffer med nye kartofler, agurkesalat og persillesauce

Hakkebøffer med nye kartofler, agurkesalat og persillesauce

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 agurker (i tynde skiver)
  • 1 bakke nye kartofler
  • 2 kartoner sødmælk
  • 1 bundt kruspersille (hakket)
  • 1 eller 2 pakker hakket oksekød
  • 1 broccoli (i mundrette buketter)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike)
  • sukker
  • smør
  • mel

Sådan gør du

Køkkennote: Har du ikke tid eller lyst til persillesauce, kan du vende den hakkede persille med de varme kartofler og drikke mælken i din kaffe i stedet.

1. Sæt vand over til kartofler og broccoli. 

2. Skyl og klargør grøntsagerne og persillen som angivet i ingredienslisten.

3. Kom 2 dl sukker og 2 dl eddike i en kasserolle, og kog op, til sukkeret er smeltet. Hæld lagen i en skål, og tilsæt ½-1 dl iskoldt vand. Vend agurkeskiverne i lagen, og krydr gavmildt med peber. Lad dem trække til spisetid.

4. Kom kartoflerne i kogende, saltet vand, og kog dem knap møre under låg, 12-14 min. Sluk for varmen, og lad dem trække færdig under låg i ca. 5 min.

5. Smelt imens 4 spsk. smør i en kasserolle. Pisk 4 spsk. mel i, og tilsæt sødmælken lidt ad gangen, mens du pisker. 

6. Lad saucen småkoge i 10-12 min. under jævnlig omrøring, og spæd evt. til med lidt kogevand fra kartoflerne, hvis konsistensen er for tyk. Smag til med salt og hakket persille.

7. Varm en pande op, og tilsæt olivenolie og evt. en klat smør. Form kødet til fire bøffer, og steg dem i 2-4 min. på hver side. Krydr med salt og peber. 

8. Damp imens broccolien sprødmør under låg i 2-3 cm kogende, saltet vand, 2-4 min. 

Servering
Servér lune hakkebøffer med nye kartofler, broccoli, persillesauce og agurkesalat.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-