Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Skindstegt torskefisk med grillede grøntsager og knuste kartofler

Skindstegt torskefisk med grillede grøntsager og knuste kartofler

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 grøn citron (skallen revet, resten i både)
  • 1 bundt bredbladet persille (plukket og hakket)
  • 1 bæger slawmix (grønkål, gulerod og spidskål)
  • 1 squash (i skiver)
  • 2 rødløg (i 6-8 både)
  • 1 rød batavia-salat (i både)
  • 1 pakke torskefisk med skind

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennoter: Når du skindsteger fisk, er det bedst at starte med høj varme for derefter at skrue ned. Ryk ikke rundt på fisken, mens den steger, men lad den ligge, til den selv slipper panden og er næsten færdigstegt. Du kan finde ud af, om din fisk er færdig ved forsigtigt at tjekke kødet øverst på fisken. Er det mælkehvidt, er fisken klar.

Har du ikke en grillpande, kan du sagtens stege grøntsagerne på en almindelig stegepande.


HUSK
Til i morgen: Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.


1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel. Skur imens kartoflerne.

2. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand. Kog kartoflerne i ca. 12 min., sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet, ca. 5 min. Hæld derefter vandet fra.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, persillen og citronen som angivet i ingredienslisten. Vend citronskal og persille med grønkål, gulerod og spidskål fra bægeret med snittet grønt.

4. Pensl squashen, rødløget og salaten med 2 tsk. olivenolie. Varm en grillpande op, og grill squashskiverne i 2-3 min. på hver side, til de har fine grillstriber.

5. Tag squashen af grillpanden, og grill salaten på skærefladerne i 4-5 min. i alt, til den har fine grillstriber.

6. Tag salaten af grillpanden, og grill rødløgsbådene i 3-4 min., til de har fine grillstriber.

7. Tjek imens fisken for evt. ben og hinder, og rids skindet med en skarp kniv. Steg fisken i 2 tsk. olie med skindsiden nedad, 4-5 min. Tryk fisken godt ned mod panden, så den får sprødt skind over det hele. 

8. Skru lidt ned for blusset, og lad fisken stege næsten færdig på skindsiden, 1-2 min. Tag derefter panden af varmen, vend fisken, og lad den trække færdig på eftervarmen i 1-2 min. Krydr med salt og peber.

9. Tag halvdelen af de kogte kartofler fra, og gem dem på køl i en lufttæt beholder til dag 2.

Servering
Fordel resten af kartoflerne i dybe tallerkener, knus dem let med en gaffel, og top med grillede grøntsager og skindstegt torskefisk. Top retten med snittet grønt, og dryp med citronsaft. 

-