Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Kære kunde.
Vi oplever pt. øget efterspørgsel på både måltidskasser og andre varer, så hvis du vil være sikker på at kunne få en bestemt kasse den kommende uge, anbefaler vi dig at bestille i så god tid som muligt.
De bedste hilsner fra alle rødderne i Aarstiderne

Vegansk biksemad – kartoffelmos med markærter, bløde løg og spidskål

Vegansk biksemad – kartoffelmos med markærter, bløde løg og spidskål

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 portion udblødte markærter (sat i blød på dag 1)
  • Alle bagekartoflerne (skrællet og i kvarte)
  • 1 spidskål (i tynde strimler)
  • 2 løg (i tynde strimler)
  • 1 citron (skallen revet, resten halveret)
  • 1 bundt dild (plukket og hakket fint)
  • 1 brev røget BBQ-krydderiblanding
  • 1 glas ketchup
  • 1 portion syltede agurker (syltet på dag 1)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • sukker

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: Kom flækærterne i en skål, og dæk med rigeligt vand. Opbevar dem på køl til i morgen.

1. Sæt vand over til kartoffelmos og markærter, fx i en elkedel.

2. Hæld iblødsætningsvandet fra ærterne, skyl dem, og kom dem i en gryde med frisk vand. Kog ærterne møre under låg i 30-35 min. Sluk for varmen, tilsæt salt, og lad dem trække i vandet i 5 min.

3. Skræl bagekartoflerne, og skær dem i kvarte. Kom dem i en gryde med usaltet vand, og kog dem i 15-20 min., til de er helt møre. 

4. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, citronen og dilden som angivet i ingredienslisten.

5. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg halvdelen af spidskålen ved høj varme i 2-3 min. Kom kålen i en rummelig skål, og tør panden over.

6. Varm panden op igen, tilsæt ny olie, og steg løgene ved middelvarme i 10-15 min., til de er helt bløde. Smag til med salt, peber og en smule sukker.

7. Vend imens den rå spidskål med den stegte spidskål i skålen, tilsæt citronskal og dild, og smag til med citronsaft, salt og peber.

8. Hæld vandet fra kartoflerne, og mos dem med en kartoffelmoser eller en gaffel. Smag til med salt, peber og lidt olivenolie.

9. Dræn vandet fra de kogte markærter, dryp med lidt olie, og krydr med BBQ-krydderi og salt.

Servering
Anret kartoffelmos på tallerkener, og kom bløde løg og markærter henover. Nyd ketchup, agurkesalat og spidskålssalat med dild til.


Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-