Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Kære kunde.
Vi oplever pt. øget efterspørgsel på både måltidskasser og andre varer, så hvis du vil være sikker på at kunne få en bestemt kasse den kommende uge, anbefaler vi dig at bestille i så god tid som muligt.
De bedste hilsner fra alle rødderne i Aarstiderne

Vege-burger med syltede agurker og rustik kartoffelsalat

Vege-burger med syltede agurker og rustik kartoffelsalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser kartofler
  • 1 salat (plukket groft)
  • Alle tomaterne på gren (i tern)
  • 2 madagurker (skrællet og i tynde skiver)
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 4 svampebøffer
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 pakke grove burgerboller

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • sukker
  • dijonsennep
  • mayonnaise

Sådan gør du

1. Sæt vand over til kartofler, og tænd ovnen på 200 °C.

2. Skyl kartoflerne, og kom dem i en gryde med kogende, saltet vand. Kog dem under låg i 10-12 min., til de er møre. Lad dem trække i kogevandet i ca. 5 min. Afdryp derefter, og lad dem køle lidt af.

3. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom salaten og tomaterne på et fad til servering, og kom agurkeskiverne i en rummelig skål.

4. Kom 1½ dl eddike og 1½ dl sukker i en kasserolle, og kog op, til sukkeret er smeltet. Kom rødløget i, og lad det simre med i 1 min. Sluk for varmen, og hæld syltelagen samt rødløget over agurkeskiverne. Krydr gavmildt med peber.

5. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg svampebøfferne i 2-3 min. på hver side, til de er gyldne og gennemvarme.

6. Rør yoghurten med presset hvidløg, 1-2 spsk. eddike, 1 tsk. sukker og evt. 1 tsk. dijonsennep. Skær kartoflerne i halve, og vend dem med dressingen. Smag til med salt og peber.

7. Varm bollerne i ovnen i 5-6 min. Afdryp imens agurk og rødløg.

Servering
Sæt hele herligheden på bordet. Flæk burgerbollerne, smør dem evt. med mayonnaise, og fyld dem med svampebøf, salat, tomat og syltet agurk og rødløg. Nyd kartoffelsalaten til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-