0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Vege-burger med spejlæg, avocado og krydret kål

Vege-burger med spejlæg, avocado og krydret kål

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 kinakål (snittet groft)
  • ½ bundt forårsløg (snittet fint)
  • 1 citron (halveret)
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 pakke grønne vege-bøffer
  • 3 burgerboller med sesam
  • 4 æg
  • 1 avocado (i skiver)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • sukker
  • fiskesauce
  • mayonnaise
  • ketchup

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 220 °C til vege-bøffer og boller.

2. Snit kinakålen, kom den i et dørslag, og drys den med 1-2 tsk. salt. Lad den trække i 5 min.

3. Skyl og klargør resten af grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten.

4. Klem kålen med hænderne, til den safter. Vend den med forårsløg, et nip sukker, citronsaft og evt. 2-3 spsk. fiskesauce. Smag den til med bangkok-krydderi.

5. Kom vege-bøfferne på en bageplade med bagepapir, og varm dem i ovnen i ca. 10 min. Kom bollerne med i ovnen de sidste 3-4 min.

6. Varm en pande op med lidt olie, og spejl æggene, til hviderne har sat sig, men blommerne stadig er flydende

Servering
Flæk bollerne, og smør dem evt. med mayo, hvis du har det. Fyld dem med krydret kål, avocado, vege-bøf, spejlæg og evt. ketchup. Server straks.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her