Grønne asparges
250 g | Sæsonens allerførste grønne asparges!
Om varen
Økologiske grønne asparges fra Spanien, 250 g.
Anvendelse
Sæsonens første asparges er noget helt særligt – sprøde, saftige og fulde af forårssmag. De kræver kun en kort og nænsom tilberedning for at komme til deres ret.
Damp eller steg dem let, og server dem enkelt med kartofler og pocheret æg, i en lys pastaret med citron eller som grønt til fisk. Er de helt spæde, kan de også snittes fint og nydes rå i en frisk forårssalat.
Om producenten
Aspargesene får vi fra gården La Somera, der ligger ved Guadiana-floden i Entrerríos i Extremadura. Her dyrkes de i et smukt, kuperet landskab med lette sandjorde, som er ideelle til asparges.
Gårdens isolerede placering langt fra andre marker skaber optimale betingelser for økologisk dyrkning og minimerer risikoen for påvirkning fra omkringliggende landbrug.
Opbevaring
Kan holde sig i op til to uger ved opbevaring i en lufttæt beholder eller et fugtigt klæde i køleskabets grøntsagsskuffe. Du kan friske dine grønne asparges op ved at give dem et rent snit og stille dem med enden i koldt vand et par timer.