
Blommer – Black Splendor
500 g | Mørk og syrlig-sød forsommerblomme fra Spanien – dyrkes biodynamisk
Om varen
Biodynamiske Black Splendor-blommer fra Spanien, 500 g.
Black Splendor er en af sommerens første rigtigt gode sorter. Bag dens fine mørklilla skræl finder man et indbydende mørkt rødbedefarvet frugtkød med en god syre-sødme balance i smagen.
Blommerne får vi fra vores gode ven Emilio, der hvert år sender kassevis af de fineste stenfrugter op til os. Emilios plantage ligger i Badajoz i Extremadura-regionen, tæt på grænsen til Portugal – her er klimaet ideelt til stenfrugter, da de kræver meget solskin.
Anvendelse
Blommer kan syltes, bages eller koges til kompot eller chutney, men kan også bruges som kilde til syre og sødme i det salte køkken. Fx smager blommer godt sammen med både stegt grønkål og squash.
Prøv at give blommerne en tur på grillen, at bage dem eller at karamellisere dem i lidt honning på panden. Server de varme blommer med hjemmerørt vaniljecreme, creme fraiche eller is, for en hurtig og uimodståelig sommerdessert.
Opbevaring
Blommer kan fint opbevares ved stuetemperatur, men er bedst når de er helt friske. Meget modne blommer kan med fordel opbevares på køl.