Fra KvikKassen: Mexi bowl med spicy kød, syltede rødløg og creme fraiche
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose hvide jasminris
-
1 rødløg
-
Halvdelen af tomaterne
-
1 bundt koriander
-
1-2 fed hvidløg
-
½-1 jalapeño-chili
-
1 lime
-
1 pakke hakket svine- og oksekød
-
½-1 brev buena vista-krydderiblanding
-
2 bægre creme fraiche
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
eddike (fx lagereddike)
-
sukker
Sådan gør du
Køkkennote: Hvis du har lyst, kan du også stege bladbederne i ½-1 minut med lidt hakket hvidløg. Tag bladbederne af panden, og steg kødet bagefter.
Inden du går i gang: Sæt vand over til ris, og skyl grøntsagerne, chilien og limefrugten.
Ris og syltede rødløg
1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.
2. Pil rødløget, og skær det i både. Skær tomaterne i store tern. Snit korianderstilkene fint, og hak bladene groft. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Snit bladbedestilkene fint, og hak bladene groft. Skær chilien i tynde ringe, og skær limen i både. Kom chili, limebåde, korianderblade, bladbeder og ⅔ af tomaterne i skåle til servering.
3. Kom ½ dl sukker og ½ dl eddike i en kasserolle, og kog det op, til sukkeret er smeltet. Kom løgbådene i, og lad dem simre i 2-3 min. Tag kasserollen af varmen, og lad løgene trække i lagen, til I skal spise.
Krydret kød
4. Varm lidt olie op på en pande, og steg kødet i 4-5 min., til det er gyldent og dufter skønt. Vend korianderstilkene og hvidløgsskiverne i.
5. Krydr kødet med salt og buena vista-krydderi efter smag. Vend resten af tomaterne med kødet, og lad dem stege med ganske kort.
Servering
Servér ris i dybe tallerkener, og top med kød, bladbeder, korianderblade, creme fraiche, tomater, syltede rødløg og chili. Giv limebåde til.
Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan
Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug
