Aloo tikki med søde kartofler, spinat og avocado
Opskrift
Ingredienser
-
Alle de søde kartofler
-
3-4 cm ingefær
-
1 avocado
-
½ pose havregryn
-
½-1 brev bombay-krydderiblanding
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
sort peber
Sådan gør du
Køkkennoter: Aloo tikki stammer fra Indien, hvor retten serveres som en krydret, varm snack. Det er vigtigt, at panden er ordentligt varm, inden du kommer kartoffelmassen på. Hvis panden og olien er for kold, hænger kartoffelmassen nemmere fast.
Inden du går i gang: Sæt vand over til kartofler.
Søde kartofler og avocado
1. Skræl de søde kartofler, skær dem i grove tern, og kom dem i en gryde med kogende, saltet vand. Kog dem i 4-5 min.
2. Snit imens spinaten groft, og skræl og riv ingefæren fint. Skær avocadoen i tynde skiver. Anret avocadoskiverne på en lille tallerken, dryp med olivenolie, og krydr med salt og sort peber.
Aloo tikki
3. Dræn vandet fra de søde kartofler, tilsæt havregryn, og mos kartofler og havregryn groft sammen. Krydr med bombay-krydderi og lidt salt, og vend massen godt sammen.
5. Form massen til 3-4 'kager' på et skærebræt.
6. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kartoffelkagerne ved middel varme i 4-5 min. på hver side, til de er sprøde og gyldne. Anret de færdige aloo tikki på en tallerken, og tør panden hurtigt over.
7. Varm panden fra aloo tikki op igen, tilsæt olie, og steg spinaten 3-4 min., til den er mør. Tilsæt fintrevet ingefær, og smag til med salt og sort peber.
Servering
Spis aloo tikki og stegt spinat med avocado til.