Bagt torsk med pad thai, tangsalat og soja/sesam- dressing

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
½ spidskål
-
4-5 spsk. olie
-
Revet skal og saft af ½ citron
-
500 g torskefilet
-
400 g fuldkornsspaghetti
-
1 bakke tangsalat
-
1 løg med top
-
2 skærme korianderfrø
-
Lidt sukker
-
½ bundt gulerødder
-
1 bæger sojadressing
Sådan gør du
Den Grønne Kasse
Uge 2111 - dag 1
Tænd ovnen på 180 grader. Sæt 2 l vand til spaghetti over at koge.
Dup torsken tør og sæt den på en bageplade på bagepapir. Drys lidt salt på fisken og lad den trække i ca. 15 minutter.
Pil korianderfrøene af skærmene og knus dem let.
Skyl og skur grønsagerne. Skær løg og top i tynde ringe.
Skær toppen af gulerødderne men lad gerne 1 cm grønt blive på, og skær dem i tynde diagonale skiver. Snit spidskålen fint.
Kom tangsalaten i en stor skål koldt vand og lad dem ligge et par minutter, så saltet bliver skyllet af. Pres vandet af og kom det i en skål, vend med 2-3 spsk soja-sesam dressing.
Bag torsken i ovnen, ca. 10-12 minutter, alt efter ovn og tykkelsen på fisken. Tryk forsigtigt på fisken, deler den sig i flager ved et let tryk, er den færdig.
Kom spaghettien i det kogende vand og tilsæt 1 spsk salt. Kog al dente ca. 3 minutter. Afdryp godt.
Sæt imens en wok over ilden, kom olie på og steg grønsagerne et par minutter, kom korianderfrøene i og vend rundt. Kom spaghettien ved, vend rundt og smag til med soja-sesamdressing, lidt sukker og citronsaft og skal. Servér den bagte torsk med pad thai og tangsalat og giv resten af soja-sesam dressingen til (hvis der er mere).
Til dag 2: Knus korianderfrøene groft, vend med 1 spsk salt og 1 tsk sukker. Rids skindet på andebrysterne grundigt og gnid korianderblandingen på. Læg dem på køl og lad dem marinere til dagen efter.
Sanne Venlov