Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Bagt aubergine med tahindressing og couscoussalat

Bagt aubergine med tahindressing og couscoussalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 auberginer (flækket og ridset på skærefladerne)
  • 1 pose couscous
  • 1 bundt mynte (plukket groft)
  • 1 bakke tomater (i tern)
  • 1 citron (skallen revet fint, resten halveret)
  • 1 bæger skåret grønt (grønkål, gulerod og rødbede)
  • 1 brev tahin
  • 1 brev bombay-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • røget paprika

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 220 °C.

2. Sæt vand over til couscous.

3. Skyl auberginerne, flæk dem, og rids et rudemønster i skærefladerne ⅓ ned gennem 'kødet'. Pensl skærefladerne med olie, og drys med salt. Læg de halve auberginer på en bageplade med skærefladerne opad, og bag dem næsten møre i ovnen, 17-18 min.

4. Kom couscoussen i en skål, tilsæt 4 dl kogende vand, salt og 1½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min. 

5. Skyl og klargør mynten, tomaterne og citronen som angivet i ingredienslisten. 

6. Vend mynte, tomattern og revet citronskal sammen med skåret grønkål, gulerod og rødbede i en stor skål.

7. Rør saften af ½ citron med ½-1 brev tahin, og smag til med salt. Tilsæt lidt vand – dressingen skal være tyndtflydende. Har du evt. en rest røget paprika liggende, kan du også passende smage til med det.

8. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt. Vend couscoussen med hakket mynte, tomattern, revet citronskal og skårne grøntsager, og smag til med resten af citronsaften og et nip salt.

9. Drys auberginerne med lidt bombay-krydderi, og bag dem yderligere 2-3 min., til de er møre.

Servering
Anret couscoussalat og bagte auberginer på tallerkener, og dryp med tahindressing.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her