BBQ-biksemad med kalkun, porre, cherrytomat og sprød salat
Opskrift
Ingredienser
-
1 portion kogte kartofler (kogt på dag 1)
-
½-1 brev BBQ-krydderiblanding
-
2 bundter kruspersille
-
2 porrer
-
2 pakker kalkun i tern
-
2 stængler bladselleri
-
2 bakker cherry-blommetomater
-
1 bæger topping (spidskål, rucola og radicchio)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æbleeddike)
-
smør
Sådan gør du
Køkkennote: Har du lidt tomatpuré, så kom gerne 1 spsk. ved kalkunen sammen med gulerødderne, porren og hvidløget.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Porre, gulerødder, bladselleri, cherry-blommetomater, grøn topping Håndfuld 3: Kalkun i tern Håndfuld 4: Kartofler Fedt: Olivenolie, smør Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, BBQ-krydderi, kruspersille |
Inden du går i gang: Tag kartoflerne ud af køleskabet. Skyl grøntsagerne og persillen.
BBQ-kartofler
1. Skær kartoflerne i kvarte. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver.
2. Varm en stor pande godt op, og steg kartoflerne gyldne i 2-3 spsk. olivenolie og 1-2 spsk. smør, 4-5 min.
3. Kom halvdelen af hvidløget og 2-3 tsk. eddike på panden med kartofler, krydr med salt, og vend rundt i 1-2 min. Drys lidt BBQ-krydderi over kartoflerne, tag dem af panden, og hold dem lune indtil servering. Tør panden af.
Kalkun og grønt
4. Pluk persillen, hak den groft, og kom den i en skål til servering. Skær porrerne i ringe. Skræl gulerødderne, og skær dem i grove tern.
5. Varm 2-3 spsk. olivenolie op på en pande (brug fx panden fra kartoflerne), og steg kalkunen ved høj varme i ca. 4 min. i alt.
6. Kom gulerødder, porre og resten af hvidløget på panden med kalkun. Tilsæt BBQ-krydderi, og hæld 1½-2 dl vand ved. Lad det simre i 4-5 min., til kødet er mørt – læg gerne låg på panden, så saucen ikke fordamper for meget.
7. Vend de stegte kartofler med kalkunen og grøntsagerne på panden inden servering.
Cherrytomater og sprødt grønt
8. Snit bladsellerien i tynde skiver, og halvér cherrytomaterne. Kom cherrytomaterne på et lille fad, og top med bladselleri og spidskål, rucola og radicchio fra bægeret med topping. Dryp med lidt eddike og ½-1 spsk. olivenolie.
Servering
Anret BBQ-biksemad med kalkun og grønt i dybe tallerkener. Drys med hakket persille, og spis cherrytomater med sprød topping til.