Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Belugalinser i varme krydderier med tomat, forårsløg og hytteost

Belugalinser i varme krydderier med tomat, forårsløg og hytteost

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser belugalinser
  • 1 rød peberfrugt (i tern)
  • 1 forårsløg (i tynde skiver)
  • ½ madagurk (i tern)
  • Alle tomaterne på gren (i tern)
  • ½ grøn citron
  • ½-1 rød chili (i tynde ringe)
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 bæger slawmix (spidskål og pink kraut)
  • 1 bæger hytteost

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Du har i denne uge fået en grøn citron med i din måltidskasse. Citronen er moden, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør sydpå i øjeblikket, bliver citronen ikke gul. 

1. Sæt vand over til belugalinser, gerne i en elkedel.

2. Skyl linserne i koldt vand, og kom dem i en gryde med kogende, usaltet vand. Kog dem i 15-20 min. Lad dem trække i vandet i 5 min., og smag til med salt.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne, chilien og citronen som angivet i ingredienslisten.

4. Varm en pande op, tilsæt olie, og sautér peberfrugt og forårsløg i 3-5 min., til de er blanke og dufter godt. Krydr med salt og peber, og kom dem i en skål til servering.

5. Drys agurketernene med en smule salt, og vend dem med tomattern, chili efter smag, citronsaft og et par dråber olivenolie.

6. Afdryp linserne, og vend dem med buena vista-krydderi og lidt olivenolie.

Servering
Anret linserne i skåle eller dybe tallerkener, kom slawmix, agurke-tomatsalat og sauterede grøntsager henover, og top med hytteost og friskkværnet peber.

-