Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Boghvedepandekager med søde kartofler, gedeost og avocado

Boghvedepandekager med søde kartofler, gedeost og avocado

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du synes, det er for besværligt at folde firkanter af boghvedepandekagerne, kan du også bare folde dem på midten som en omelet og stege dem sprøde på begge sider.

Inden du går i gang: Sæt vand over til mungbønner, og skyl alle grøntsagerne.

Grøntsagsfyld
1. Skyl mungbønnerne i koldt vand, og kom dem i kogende vand. Kog dem møre i 20-30 min., og smag til med salt.

2. Skur de søde kartofler, og skær dem i grove tern. Skær løget i tynde både. Skær de røde rødder af spinaten, og snit den groft.

3. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg de søde kartofler og løget ved middel varme, til kartoflerne er gyldne, 3-4 min.

4. Skær imens avocadoen i skiver, og anret dem på et fad. Dryp med lidt olivenolie, og krydr med salt og peber.

5. Tilsæt spinaten til panden med søde kartofler, og steg videre i 2-3 min., til grøntsagerne er møre. Tag grøntsagerne af panden, vend dem med mungbønnerne, og smag til med salt og peber.

Boghvedepandekager
6. Varm panden op igen, og tilsæt en klat smør samt en boghvedepandekage. Steg pandekagen i 1-2 min., til den er varm og sprød.

7. Læg lidt grøntsagsfyld midt på pandekagen på panden, og top med små brud af gedeost. Fold siderne ind over fyldet, så pandekagen danner en firkant med en stor åbning i midten. Gentag processen med resten af pandekagerne (se køkkennote).

Servering
Anret boghvedepandekager med søde kartofler og spinat på et fad, og servér avocado og resten af fyldet ved siden af.

-