Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Bagt butternut med salvie, grønkål og couscoussalat

Bagt butternut med salvie, grønkål og couscoussalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 butternut-squash (flækket på langs og udkernet)
  • 1 bundt salvie (plukket groft)
  • 1 pose couscous
  • ½ citron (i både)
  • 1 bundt grønkål (ribbet og snittet fint)
  • ½-1 jalapeño-chili (i tynde ringe)
  • ½-1 bakke karse (klippet)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Jalapeñoer er oftest grønne, som den, du får i ugens kasse, men de kan godt have en rød kind, for jalapeñoer bliver nemlig, som alle andre pebre, røde, når de modnes. En helt moden, rød jalapeño er den, man røger og bruger til chipotle.


1. Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til couscous, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør butternut-squashen og salvien som angivet i ingredienslisten.

3. Læg de halve butternut-squash med skrællen nedad på en bageplade med bagepapir, drys med salvieblade, og dryp det hele godt med olivenolie. Krydr med salt og peber, og bag butternut-squashen mør i ovnen, 20-25 min.

4. Kom couscoussen i en skål, tilsæt 2 dl kogende vand, salt og ½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

5. Skyl og klargør citronen, grønkålen og jalapeño-chilien som angivet i ingredienslisten. 

6. Læg citronbådene og halvdelen af grønkålen til side til spisetid.

7. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt, og vend den sammen med resten af grønkålen og jalapeño-ringene. Smag til med salt og citronsaft.

Servering
Anret bagt butternut og grønkål på en tallerken, dryp med citronsaft, og klip karse henover. Spis couscoussalaten med jalapeño til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her