Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Curry med tomater, ingefær og kokos

Curry med tomater, ingefær og kokos

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • salt

Sådan gør du

Inden du går i gang: Sæt vand over til ris, og skyl grøntsagerne. 

Ris og grønt
1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 5 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min.

2. Rist jordnødderne gyldne i en rummelig gryde, og hak dem groft.

3. Snit imens spidskålen fint. Skræl ingefæren, og riv den fint. Pil løg og hvidløg, og skær begge dele i tynde skiver. Skær peberfrugten i tynde strimler og tomaterne i grove tern.

Curry
4. Varm gryden fra jordnødderne op igen, tilsæt olie og lidt bombay-krydderi, og steg spidskålen og halvdelen af ingefæren i 3-4 min., til spidskålen er mør. Smag til med salt og evt. mere bombay-krydderi, og kom kålen i en skål.

5. Varm gryden op igen, tilsæt lidt ny olie, og steg løg, hvidløg og resten af ingefæren, til løget er klart i farven, 2-3 min. Kom bombay-krydderi (efter smag) i gryden, og rør rundt, til krydderiet fordeler sig på grøntsagerne.

6. Tilsæt tomater, peberfrugt og kokosmælk til gryden, og giv det et opkog. Skru ned for varmen, og lad retten simre i 8-10 min. Spæd evt. til med lidt vand, hvis retten virker for tæt. Smag til med salt og evt. mere bombay-krydderi inden servering.

7. Vend de kogte ris med den stegte spidskål, og smag til med salt. 

Servering
Anret ris og kål i skåle, kom curry henover, og top med hakkede jordnødder.

-