Skyl kålbladet, og fold det, så det passer til patentglassets bredde. Læg det omhyggeligt ned over gulerødderne, og pres det ned under saften, så kålbladet ligger som et beskyttende låg.
Sørg for, at der er 3-4 cm luft foroven i patentglasset, luk det og stil det til at fermentere på en tallerken et skyggefuldt sted.
Lad gulerødderne fermentere i ca. 21 dage, ideelt set ved en temperatur på mellem 18 og 20 grader. Er temperaturen varmere end dette, kan det gå stærkere, er den koldere, kan det gå langsommere.
Glasset skal i starten åbnes hver dag for at frigive det kuldioxidtryk, som fermenteringsprocessen danner. Det er særligt vigtigt i de første 5 til 7 dage, hvor fermenteringen går stærkt.
Smag på gulerødderne efter 7 dage. De skal smage syrligt salte. Hvis de ikke er syrlige nok, så lad fortsætte med at fermentere. Smag på dem løbende indtil den 21. dag, hvor de bør være klar.
Stil dine gulerødder på køl. De er nu spiseklar.
Note: Der går ca. 1½ kg gulerødder til at juice 3 dl gulerodssaft. Hvis du ikke har en saftpresset, kan du bruge 3 dl vand i stedet for gulerodssaften. Når du fermenterer i gulerodssaft, blive både gulerødder og lage lidt ekstra syrlige, og smagen af gulerod bliver kraftigere. Men de smager også vidunderligt, når de er lavet med saltlage.