Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Kære kunde.
Vi oplever pt. øget efterspørgsel, så hvis du vil være sikker på at få en bestemt måltidskasse i næste uge, anbefaler vi at bestille i så god tid som muligt.
De bedste hilsner fra alle os i Aarstiderne

Fiskefilet med sprød salat, radiser og bagte rødder

Fiskefilet med sprød salat, radiser og bagte rødder

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (evt. skuret og i kvarte)
  • ½ pose gulerødder (evt. skuret og i mundrette chunks)
  • 1 hjertesalat (skåret groft)
  • 2 agurker (i tern)
  • ½ bundt radiser (i skiver)
  • 1 roséløg (i tynde skiver)
  • 1 bæger topping (spidskål, rucola, kinaradise)
  • 1 pakke fladfisk i fileter

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx balsamico eller hvidvinseddike)
  • mel (fx rugmel)
  • sennep (fx dijonsennep)
  • honning eller sukker
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg er fan af at vende fiskefileter i rugmel. Det giver en dejlig sprødhed og en god smag til fisken, men almindeligt hvedemel kan også sagtens bruges! Vil du have hele balladen på, kan du lave en dobbelt panering. Her skal du vende fisken i mel, derefter pisket æg, og til sidst i rugmel eller fx rasp, inden du steger den. Vælger du denne model, skal fisken stege 1-2 min. længere.

1. Tænd ovnen på 220 °C. 

2. Skyl og klargør kartofler og gulerødder som angivet i ingredienslisten. Vend kartofler og gulerødder med lidt olivenolie og salt, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag grøntsagerne gyldne og møre i ovnen, 30-35 min. Vend gerne rundt i dem undervejs.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne. Vend salat, agurk, radiser, løg og bægeret med topping sammen, og anret det på et fad.

4. Rør en dressing af 1 tsk. sennep, 1 tsk. honning eller ½ tsk. sukker, 3 spsk. lys eddike og 2-3 spsk. olivenolie. Dryp dressingen over salaten inden servering, og krydr med salt og peber.

5. Gå fisken efter for evt. ben og hinder, og vend fiskefileterne i mel (se køkkennote).

6. Varm lidt olie og evt. en klat smør op på en pande, og steg fiskefileterne i 2-4 min. i alt. Krydr med salt.

Servering
Servér fiskefileter med bagte rødder og masser af salat til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-