Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Fiskefilet med nye kartofler, salat med glaskål og frisk agurkesalat

Fiskefilet med nye kartofler, salat med glaskål og frisk agurkesalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 romainesalat (delt i bladene)
  • 1 glaskål (skrællet og i tynde skiver)
  • 2 agurker (flækket og i halve skiver)
  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 citron (skallen revet, resten halveret)
  • 1 pakke fladfisk i fileter
  • 1 bæger fløde

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • sukker
  • groft mel (fx rugmel)
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Nye kartofler koger hurtigere end vinterkartoflerne, som vi har spist i de sidste mange måneder. Hold derfor godt øje med dem – det er synd, hvis de får for lang tid. Salt desuden vandet gavmildt, det giver den bedste kogning.

1. Sæt vand over til kartofler, gerne i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsager og citron som angivet i ingredienslisten. Anret hjertesalat og glaskål på et fad, og kom agurkeskiverne i en skål.

3. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem i 10-12 min. under låg, til de er knapt møre (se køkkennote). Lad dem trække færdige i kogevandet, og afdryp inden servering.

4. Rist solsikkekernerne på en tør, varm pande i 1-2 min. Tag dem af panden.

5. Vend agurkeskiverne med 1 tsk. revet citronskal, salt og peber.

6. Tjek fiskefileterne for evt. ben og hinder, og vend dem i groft mel.

7. Varm panden op igen, tilsæt olivenolie og evt. lidt smør, og steg fiskefileterne i 1-2 min. på hver side, til de er gyldne og genenmstegte. Krydr med salt.

8. Rør imens fløden med citronsaft og 1-2 tsk. sukker, og dryp dressingen over salat og glaskål.

Servering
Servér fiskefileter med nye kartofler, sprød salat med mormordressing og frisk agurkesalat drysset med solsikkekerner.

-