Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Fiskefrikadeller med æble-karrydip, nye kartofler og citron

Fiskefrikadeller med æble-karrydip, nye kartofler og citron

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler
  • 1 citron (halvdelen i både)
  • 1 agurk (i stave)
  • 1 bæger grøn topping (fennikel og rødkål)
  • 2 æbler (i små tern)
  • 2 bægre græsk-inspireret yoghurt
  • ½-1 brev madraskarry
  • 1 pakke grønne fiskefrikadeller
  • 1 squash (i tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du synes, det er nemmere at opvarme fiskefrikadellerne i ovnen end på en stegepande, så fungerer ovnstegning lige så fint som pandestegning. Tænd ovnen på 200 °C, kom fiskefrikadellerne på en bageplade med bagepapir, og varm dem i ovnen 8-10 min., til de er gennemvarme. 

1. Sæt vand over til kartofler og porre, gerne i en elkedel.

2. Skyl og klargør frugt og grønt som angivet i ingredienslisten. Kom citronbåde og agurkestave i hver sin skål.

3. Kom kartoflerne i en gryde, og hæld kogende vand over. Tilsæt salt, og kog kartoflerne knap møre under låg, 12-14 min. Sluk for varmen, og lad dem trække færdig i vandet i ca. 5 min.

4. Kom fennikel og rødkål fra bægeret i en skål, og vend det med lidt olivenolie, eddike, salt og peber.

5. Vend yoghurten med æbletern, madraskarry og et dryp citronsaft, og smag til med salt og peber.

6. Varm en pande godt op, og tilsæt 1 spsk. olivenolie og ½ spsk. smør. Steg fiskefrikadellerne på den varme pande i 2-3 min. på hver side, til de er gennemvarme og sprøde.

7. Tilsæt squashternene til panden, når du vender fiskefrikadellerne, og lad dem stege med de sidste 2-3 min.

8. Afdryp kartoflerne, og vend dem evt. med ½ spsk. smør.

Servering
Anret fiskefrikadellerne på tallerkener, top med fennikel og rødkål, og dryp med citronsaft. Nyd æble-karrydip, nye kartofler og agurkestave til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-