Focaccia med løg, kartofler, jordskokker og marinerede svampe

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
500 g bagekartofler
-
3 løg
-
½-1 pose jordskokker
-
½ potte urt fra radiser
-
1 pose Aa brødblanding
-
2, 5 dl vand
-
salt og peber
-
1 bakke champignon
-
½ pose reven gouda
-
50 g skalotteløg
-
evt. hvidløg
Sådan gør du
Brøddej
Rør brødblandingen med 2½ dl lunkent vand og ælt dejen godt. Stil dejen til hævning i køleskabet natten over, eller et lunt sted i 1 time.
Tænd ovnen på 200 grader.
Grøntsager
Skur bagekartofler og pil løg. Skær kartoflerne i meget tynde skiver gerne på et mandolinjern, og løgene i ringe. Vend begge med lidt olie, salt og peber.
Focaccia
Rul dejen ud i 2 cm tykkelse og kom den i et ovnfast fad beklædt med bagepapir. Fordel løg og kartofler over og tryk det godt ned i dejen. Drys med reven gouda og bag focacciaen i ovnen i ca. 20 minutter.
Marinerede svampe og jordskokker
Rens svampene og skur jordskokkerne. Skær begge dele i papirtynde skiver og finthak skalotteløg. Vend løg, svampe og jordskokker med en dressing af eddike, evt. hvidløg, olie, salt og peber.
Vend radiseurt i salaten lige inden servering og anret den på et fad.
Servering
Servér focaccia med marinerede svampe, jordskokker og radiseurt.