Forårsruller med lun rissalat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Den Grønne Kasse 4 pers/3 dage
Uge 37 - Dag 3
Ris
Skyl risene i koldt vand og kom i 8 dl kogende vand. Kog i 20-25 minutter og lad dem trække under låg i 5 minutter. Krydr med salt.
Forårsrullefyld
Skær spidskålen i fine strimler. Skur gulerødderne og skær dem i tændstikstave eller riv dem groft. Hak koriander groft og chili fint. Varm lidt olie op i en dyb pande og steg kål og gulerødder et par minutter. Smag til med 3-5 spsk. soja, lidt koriander og chili.
Afdryp fyldet. Rør 1 spsk. vand og mel sammen til melklister. Fyld og rul forårsrullerne – se hvordan under ugen tip. Gem resten af fyldet til rissalaten.
Rissalat
Skær agurken i små tern og kom den i en skål.
Vend resten af chilien og korianderen med agurken. Rør en dressing af 1 dl soja, 2-3 spsk. eddike og lidt sukker. Kom de kogte ris i en stor skål og hæld sojadressingen over. Top med spidskål og gulerødder samt agurk med koriander og chili.
Forårsruller
Steg forårsrullerne i rigeligt olie på en stegpande og afdryp på papir. Servér forårsrullerne med ekstra soja og lun rissalat.