Fritatta med rodfrugter, chorizopølse og fennikelsalat med rucola

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Verdenskassen 2 pers/3 dage
Uge 5113 - Dag 3
Grøntsager
Pil og rødløg og hvidløg og skær dem i skiver. Skræl gulerødder og pastinakker og skrub jordskokkerne. Skær gulerødder, pastinakker og 2/3 dele af jordskokkerne i mindre tern og resten i tynde skiver fx på mandolin. Pres saften af ½-1 lime og kom det på jordskokker i skiver som skal bruges til salaten. Skær lidt af top og bund af fenniklen og skær den i tynde skiver. Skyl og slyng rucola-salat.
Fritatta
Pisk æg med mælk eller vand, salt og peber. Steg løg, jordskokker, gulerødder og pastinak på en pande med olivenolie til de er let møre ca. 10 min. Tilsæt hvidløg, salt, peber og evt. 1 tsk. karry.
Hæld æg på og læg låg på panden, tilbered det ca. 10 min til æggene har sat sig. (Eller kom panden i ovnen og tilbered den ca. 15 min - dette kræver at din pande har et håndtag som kan tåle en tur i ovnen).
Pølserne
Steg pølserne på en anden pande i en smule olie ved lav varm 8-10 minutter til de er gyldne og varme.
Salaten
Bland 1 tsk. Dijonsennep, ½ spsk. æbleeddike, 1 spsk. vand og 2 spsk. olivenolie. Bland fennikel, jordskokker og rucolasalat sammen med dressingen.
Servering
Servér fritatta med chorizopølse og fennikelsalat med rucola på et fad.