Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frittata med kartofler, squash og ricotta samt fennikelsalat med mandler

Frittata med kartofler, squash og ricotta samt fennikelsalat med mandler

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 squash
  • 1 portion kogte kartofler
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 brev napoli-krydderiblanding
  • 6 æg
  • 1 bæger ricotta
  • 1 pose mandler
  • 1 fennikel
  • 1 salat
  • 1 citron

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • mælk
  • sennep (fx dijonsennep)

Sådan gør du

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C, og skyl grøntsagerne.

Frittata
1. Pil løget, og hak det fint. Skær squashen i tern.

2. Varm en rummelig pande op (som kan gå i ovnen), tilsæt olie, og steg løg og squash i 2-3 min.

3. Skær imens de kogte kartofler i kvarte, og hvidløgsfeddene i tynde skiver. Tilsæt begge dele til panden sammen med napoli-krydderiet, og steg i yderligere 2-3 min.

4. Slå æggene ud i en skål, og pisk dem sammen med 1-1½ dl mælk, lidt salt og godt med peber. Hæld æggemassen over løg, squash og kartofler, og fordel klatter af ricotta hen over. Sæt panden i ovnen i 8-12 min., til frittataen har sat sig.

Fennikelsalat
5. Kom mandlerne i et ovnfast fad, og varm dem i ovnen i 7-8 min.

6. Skær fenniklen i papirtynde skiver, evt. på et mandolinjern, og skær salaten i tynde strimler. Kom begge dele i en skål. Halvér citronen.

7. Rør en dressing af 2-3 spsk. olivenolie, citronsaft, salt, peber og evt. en smule sennep, hvis du har.

8. Hak mandlerne, og drys dem over salaten.

Servering
Anret frittataen på tallerkener, og nyd fennikelsalaten til dryppet med dressingen.

-