Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Gnocchetti med spidskål, spinat og basilikum

Gnocchetti med spidskål, spinat og basilikum

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 bundt basilikum (plukket, stilkene hakket fint)
  • 2 spidskål (i kvarte på langs)
  • 3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 pakke gnocchetti
  • 1 pose spinat (ribbet og skåret groft)
  • 1 citron (revet skal, resten i både)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Vores spidskål varierer meget i størrelsen. Hvis du synes, du har fået mere end du kan spise, kan du evt. gemme resten og bruge den rå i salaten på dag 3. Du kan også salte kålen for at forlænge holdbarheden yderligere.

1. Skyl og klargør grøntsagerne, basilikummen og citronen som angivet i ingredienslisten. Kom basilikumbladene i en skål til servering.

2. Varm en eller to pander op, kom lidt olivenolie på, og steg de kvarte spidskål ved middel varme i ca. 15 min., til de er gyldne på begge skæreflader. Krydr med salt og peber.

3. Varm imens en anden, rummelig pande (eller sauterpande) op med 4 spsk. olivenolie, og steg hvidløget ved middel varme i 1-2 min., til det dufter i køkkenet (det må dog helst ikke tage farve).

4. Kom gnocchettierne med på panden med hvidløg, og steg i yderligere 3-4 min.

5. Tilsæt spinaten, lidt revet citronskal og basilikumstilkene til gnocchierne, og sautér i et minuts tid, til spinaten falder let sammen. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Servering
Anret gnocchetti og spidskål på tallerkener, dryp citronsaft over spidskålen, og drys basilikumblade henover retten. Giv retten et skud sort peber, og nyd!

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her