Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Er du klar på en udfordring?

I Aarstiderne vil vi gerne udfordre dig og din familie til at spise grønnere og til at tage børnene med i køkkenet. Læs mere om vores 3-ugers forløb Den Grønne Udfordring og Tag Børnene med i Køkkenet, og find den udfordring, som passer bedst til jer og jeres familie. Meld jer til inden 15. august og få en japansk kokkekniv med som gave.

Fyldte grønne peberfrugter med krydret kalvekød og sød kartoffelmos

Fyldte grønne peberfrugter med krydret kalvekød og sød kartoffelmos

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg (hakket fint)
  • 2 fed hvidløg (hakket fint)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1 brev marrakech-krydderiblanding
  • 2 grønne peberfrugter (flækket på langs og udkernet)
  • 1 bundt palmekål (hele blade, den groveste stilk kasseret)
  • 1 sød kartoffel (skrællet og i grove tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til den søde kartoffel.

2. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. Læg halvdelen af hvidløget til side til kartoffelmosen.

3. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg løget, halvdelen af hvidløget og al kalvekødet i 5-6 min., til det er gyldent. Krydr med marrakech-krydderi undervejs.

4. Skyl og klargør imens peberfrugter og palmekål som angivet i ingredienslisten.

5. Fyld de halve peberfrugter med det stegte kød, og læg dem i et ovnfast fad. Læg palmekålsbladene henover, og bag det hele i ovnen i 20 min.

6. Skyl og klargør imens den søde kartoffel som angivet i ingredienslisten. Kom de søde kartoffeltern i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog dem i 12-14 min.

7. Tag fadet ud af ovnen, og tag palmekålen af peberfrugterne. Stil peberfrugterne tilbage i ovnen, og bag dem i yderligere 5-10 min.

8. Skær den bagte palmekål i tynde strimler, kom den i en skål, og vend den med olie, eddike, salt og peber.

9. Hæld kogevandet fra den søde kartoffel. Tilsæt en klat smør og resten af hvidløget, og mos det groft med en gaffel eller en kartoffelmoser. Smag til med salt, peber og evt. mere smør.

Servering
Anret den søde kartoffelmos på tallerkener, og top med bagt palmekål. Spis fyldte peberfrugter til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-