Græskar-gnocchi med champignoner, rucola og salat med belugalinser
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose belugalinser
-
1 pose græskarkerner
-
1 rød romainesalat (skåret groft)
-
1 appelsin (delt i fileter)
-
1 pakke græskar-gnocchi
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Køkkennote: Har du det stående, ville det ikke være dumt at komme en sjat sherry eller hvidvin på panden, når du steger svampe og løg.
1. Sæt vand over til belugalinser og græskar-gnocchi, fx i en elkedel.
2. Skyl linserne i koldt vand, og kom dem i en gryde med kogende, usaltet vand, 1 del linser til 2½ dele vand. Kog i 15-20 min., og smag til med salt.
3. Skyl og klargør champignoner, løg og hvidløg som angivet i ingredienslisten.
4. Rist græskarkernerne på en stor, tør pande i et par minutter, til de begynder at dufte. Tag dem af panden.
5. Kom olie på den varme pande, og steg løg, hvidløg og champignoner i 7-8 min., til det er blødt og falder sammen.
6. Skyl og klargør i mellemtiden salaten, rucolaen og appelsinen som angivet i ingredienslisten.
7. Kom gnocchi i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 3-4 min.
8. Vend imens belugalinserne med romainesalaten, appelsinen og 1-2 spsk. olivenolie, og krydr med lidt salt og peber. Drys de ristede græskarkerner over.
9. Afdryp de kogte gnocchi, men gem lidt kogevand. Kom gnocchi på panden med svampe og løg, og tilsæt en smule af kogevandet. Varm kort det hele igennem under omrøring, tilsæt rucolaen, og smag til med salt og peber.
Servering
Servér dampende varme gnocchi med svampe og løg, og spis den friske linsesalat med appelsin og græskarkerner til.