Græskar-gnocchetti med champignoner, rucola og salat med belugalinser
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose belugalinser
-
1 pose græskarkerner
-
2 røde romainesalater (skåret groft)
-
2 appelsiner (delt i fileter)
-
1 pakke græskar-gnocchetti
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Køkkennote: Har du det stående, ville det ikke være dumt at komme en sjat sherry eller hvidvin i gryden, når du steger svampe og løg.
1. Sæt vand over til belugalinser og græskar-gnocchetti, fx i en elkedel.
2. Skyl linserne i koldt vand, og kom dem i en gryde med kogende, usaltet vand, 1 del linser til 2½ dele vand. Kog i 15-20 min., og smag til med salt.
3. Skyl og klargør champignoner, løg og hvidløg som angivet i ingredienslisten.
4. Rist græskarkernerne i en stor, bredbundet gryde i et par minutter, til de begynder at dufte. Tag dem op af gryden.
5. Kom olie i den varme gryde, og steg løg, hvidløg og champignoner i 7-8 min., til det er blødt og falder sammen.
6. Skyl og klargør i mellemtiden salaten, rucolaen og appelsinerne som angivet i ingredienslisten.
7. Kom gnocchetti i en anden gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 3-4 min.
8. Vend imens belugalinserne med romainesalaten, appelsinerne og 3-4 spsk. olivenolie, og krydr med lidt salt og peber. Drys de ristede græskarkerner over.
9. Afdryp de kogte gnocchetti, men gem lidt kogevand. Kom gnocchetti i gryden med svampe og løg, og tilsæt en smule af kogevandet. Varm kort det hele igennem under omrøring, tilsæt rucolaen, og smag til med salt og peber.
Servering
Servér dampende varme gnocchetti med svampe og løg, og spis den friske linsesalat med appelsin og græskarkerner til.