0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Gris i five spice med græskarkompot, wasabina og merian

Gris i five spice med græskarkompot, wasabina og merian

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 chili (½ i fine tern, resten i tynde ringe)
  • 1 bundt wasabina (skåret groft)
  • 1 bundt merian (plukket)
  • 1 løg (i slanke både)
  • 1-2 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 butternut-squash (skrællet og i tern a 2 x 2 cm)
  • 1-2 cm ingefær (revet fint)
  • 1 pakke små strimler af svinekam
  • ½-1 brev five spice-krydderiblanding (efter smag)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Det er en af mine absolutte favoritter, du skal spise i dag, og den fungerer godt til utrolig mange ting. Den er stærk og saftig, og så sender den smagsløgene i en retning af sennep, peber og peberrod... Der er naturligvis tale om wasabina.

Jeg bruger ofte wasabina i salater eller som kontrast til fedme og sødme i det salte køkken. Uanset styrke, så giver wasabinaen et skønt pift til nærmest hvad som helst. 

1. Skyl og klargør grøntsager, ingefær, chili og merian som angivet i ingredienslisten. Kom chiliringe, wasabina og merian i skåle til servering.

2. Find en rummelig gryde frem, og varm den op. Kom olivenolie i, og sauter løg og hvidløg glasklart og velduftende, 3-4 min.

3. Tilføj butternut-squashen til løgene, og steg videre i 4-5 min.

4. Tilsæt ingefær og chilitern til gryden, og hæld vand i, så det dækker halvt op ad græskarret. Damp det mørt under låg i 20-25 min.

5. Dup imens kødet tørt, og krydr det med salt og sort peber.

6. Kom olivenolie på en pande, og steg kødet ved høj varme i 3-4 min. i alt. Krydr med five spice-krydderi og sort peber, og hold kødet lunt til servering.

7. Sigt vandet fra græskarret, men gem lidt af det. Pisk græskarret sammen til en grov kompot, tilsæt lidt kogevand til justering af konsistensen, og smag til med salt og eddike.

Servering
Fordel græskarkompot på tallerkener, kom skøn gris henover, og top med chiliringe, merian og wasabina.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her