Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Grøntsager i karrysauce med ris og æble-kokostopping

Grøntsager i karrysauce med ris og æble-kokostopping

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • 1 palermo-peberfrugt (i stave)
  • 2 æbler (i små tern)
  • 1 broccoli (i små buketter, stokken skrællet og i tern)
  • 1 løg (hakket fint)
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding
  • 1 bæger fløde
  • 1-2 poser mukimame-bønner
  • 1 bakke tomater (i tern)
  • 1 pose kokoschips

Tjek at du selv har

  • salt
  • smør
  • olivenolie
  • mel
  • peber
  • bouillon

Sådan gør du

Køkkennoter: Husk, når du ordner din broccoli, at stokken også kan spises – efter min mening er den faktisk mere lækker end blomsten. Skræl den, og skær den i mundrette stykker.

Hvis du har bouillon liggende, så brug det gerne til saucen – sæt lidt ekstra vand over, og rør bouillonen ud i 2½ dl kogende vand.

1. Sæt vand over til ris og broccoli, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 7½ liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min., og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne og æblerne som angivet i ingredienslisten. Anret peberfrugtstavene og æbleternene i små skåle.

4. Kom broccolien i en gryde med lidt kogende, saltet vand, og damp den i 3-4 min. Hæld vandet fra, og vend den med lidt smør. Kom broccolien i en lille skål.

5. Varm en stor gryde op, tilsæt olivenolie, og steg løgene i 3-4 min.

6. Kom en spsk. smør i gryden, og lad det smelte. Rør 1½ spsk. mel i, og afbag det kort. Tilsæt bombay-krydderi, gulerodsstrimler, fløde og 2½ dl vand eller bouillon. Kog saucen op, og lad den simre i 6-7 min.

7. Blend saucen med en stavblender, til den har en jævn konsistens, og smag til med salt, peber og evt. mere bombay-krydderi. Kom mukimame-bønner og tomattern i saucen, og kog igennem i 1-2 min.

Servering
Anret de kogte ris i dybe tallerkener, top med grøntsager i karrysauce, og kom friske æbletern og kokoschips på toppen. Spis snackpeber og dampet broccoli til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her