Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Grydesteg med bagte rodfrugter

Grydesteg med bagte rodfrugter

Opskrift

Ingredienser

  • 1 (700 g) gryde- steg
  • 1 flaske (700 g) mosede tomater
  • 1-3 dl vand
  • 400-500 g gulerødder
  • 700 g pastinakker
  • 2 løg
  • 1 kg kartofler
  • ½ bundt persille
  • olivenolie
  • havsalt og peber
  • evt. laurbærblad, timian, enebær, hvidløg og chili

Sådan gør du

Grydesteg
Brun stegen i lidt olivenolie i en stor tykbundet gryde (der kan tåle at gå i ovnen). Krydr stegen med salt og peber og vend stegen rundt et par gange. Tilsæt de mosede tomater, lidt vand og krydderierne, evt. i en gazepose. Læg låg på og lad stegen braisere i ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter. Kig til den af og til for at undgå, at den koger tør. Tilsæt evt. lidt mere vand undervejs.

Grøntsager
Skur imens rodfrugterne og pil løgene. Skær gulerødder og pastinakker i store stykker og skær løgene i både. Når stegen har fået de første 45 minutter, kommer du rødder og løg i gryden til stegen. Sørg for, at de er dækket af væske, læg låget på igen og braisér i yderligere 30-40 minutter i ovnen.
Tip: Lad skrællen sidde på rødderne, så får du mere mad og smag ud af dem.

Kartofler
Skur kartoflerne, skær dem i både og kom dem i et ovnfast fad. Vend dem med olivenolie, drys med salt og timian, friskkværnet peber og chili og bag dem i ovnen i ca. 35 minutter, til de er gyldne og møre. 

Servering
Drys hakket persille over steg og grøntsager, og servér kødet i skiver med kartofler og de øvrige grøntsager til.

-