Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hakkebøf, knuste kartofler, brøndkarse-dip og salat med appelsin

Hakkebøf, knuste kartofler, brøndkarse-dip og salat med appelsin

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 romainesalat (i grove stykker)
  • 1 appelsin (i tern)
  • 1 pose brøndkarse (plukket)
  • 1 pose cashewnødder
  • 2 bægre yoghurt naturel
  • 1 eller 2 pakker hakket oksekød
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ½ bundt forårsløg (i stykker a 1 cm)
  • 1 bakke tomater (i grove tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Brøndkarsen er skøn, mild og sprød, og ikke mindst smuk. Spis endelig både stilke og blade. Husk at afdryppe den godt, når du har skyllet – der kan gemme sig meget vand i sådan en brøndkarse. 


1. Sæt vand over til kartofler.

2. Skyl og klargør imens grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. 

3. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand. Kog dem i 12-14 min., og lad dem trække i kogevandet i ca. 5 min.

4. Kom romainesalaten på et fad, og fordel appelsin, lidt brøndkarse og cashewnødder henover.

5. Rør yoghurt med lidt salt, peber og resten af brøndkarsen.  

6. Form kødet til 4 hakkebøffer, og krydr dem med salt og peber.

7. Varm panden op igen, tilsæt lidt olie, og steg hakkebøfferne i 3-4 min. på den ene side.

8. Vend bøfferne, og steg bøfferne i 2 min. på den anden side. Tilsæt hvidløg, forårsløg og tomater, og steg fortsat i 2 min. Krydr grøntsagerne med et par dråber eddike, salt og peber.

9. Hæld vandet fra kartoflerne, knus dem let med et piskeris, og vend dem med en klat smør og lidt salt.

Servering
Anret hakkebøffer med stegt grønt, brøndkarse-dip og knuste kartofler på tallerkener, og spis sprød salat med appelsin og cashewnødder til.

-