Hot pot med oksepølse, peberfrugt og chili

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
500 g peberfrugt
-
400 g oksepølser
-
1rød spidskål
-
300 g løg
-
Stege olie
-
Piri piri- chilisauce
-
salt og peber
-
sukker
-
1 bakke basilikum
-
1 kg gulerødder
Sådan gør du
Kokkekassen 4 pers/3 dage
Uge 5212 - Dag 3
Grønt
Pil løgene og skær dem i grove stykker. Flæk peberfrugter, rens dem for kerner og del dem i kvarte. Skræl gulerødderne og skær dem i grove stykker tilsvarende løgene.
Hot pot
Skær oksepølserne i 2 cm tykke skiver. Kom en tykbundet gryde over stærk varme og kom 2 spsk. stegeolie i. Kom peberfrugter i og steg dem hårdt, så de får farve. Tilsæt løg og gulerødder og steg yderligere et par minutter. Kom pølserne ved og tilsæt 1 spsk. sukker, 2 tsk. salt og 1 dl frugteddike. Lad det koge 3 minutter. Hæld vand på, så det lige knap dækker, skru ned for varmen og lad hot potten simre ca. 35 minutter.
Tag alt fyld op af gryden og sæt det til side. Skru op og lad kogevæsken reducere til en letløbende sirup. Smag til med salt, peber, sukker, piri piri-sauce og eddike.
Snit spidskålen groft. Tilsæt kål og resten af fyldet til saucen og varm igennem.
Servering
Smag hot potten til med salt og peber og servér straks med plukket basilikum på toppen, evt. med brød til.
Ugens tips
Tip til dag 1
Hvis du vil have en ”rigere” rispilaf kan du lige vende en skefuld smør i lige før servering.
Tip til dag 3
Både hvidt og mørkt brød smager dejligt til denne ret. Husk smør!
Tjek at du selv har: Olivenolie, salt, peber, sukker, eddike
Tjek aarstiderne.com for næste uges menu. Her kan du også se hvad der er på menuen i de forskellige måltidskasser flere uger frem i tiden.