Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Indisk kikærtegryde med raita, jasminris og kokoschips

Indisk kikærtegryde med raita, jasminris og kokoschips

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 2-3 fed hvidløg (most eller presset)
  • 2 bægre indisk kikærtegryde
  • 1 bæger yoghurt naturel
  • agurk (i fine tern)
  • 1 bundt mynte (plukket og skåret groft)
  • 2 limefrugter (skallen revet, resten halveret)
  • 1 pose kokoschips

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Inden du går i gang: Sæt vand over til ris, fx i en elkedel, og find alle ingredienser til måltidet samt en gryde frem.

1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i ca. 5 min., og smag til med salt inden servering.

2. Pil og pres hvidløget. Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér hvidløget ved lav varme i 2-3 min., til det er blødt og let gyldent.

3. Tilsæt kikærtegryden til hvidløget, varm retten op til kogepunktet, og lad den simre i 5-10 min., til den er gennemvarm. Spæd evt. til med vand, hvis retten bliver for tør.

4. Skyl og klargør imens agurken, mynten og limefrugten som angivet i ingredienslisten.

5. Smag yoghurten til med salt, peber og lidt olie. Vend den med agurk og mynte, og smag til med limeskal og evt. mere salt og peber.

Servering
Anret jasminris og kikærtegryde i skåle, top med agurkeraita og kokoschips, og dryp med limesaft.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her