Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Kære kunde.
Vi oplever pt. øget efterspørgsel, så hvis du vil være sikker på at få en bestemt måltidskasse i næste uge, anbefaler vi at bestille i så god tid som muligt.
De bedste hilsner fra alle os i Aarstiderne

Kalvekød med pasta, tomatsauce og råkost med pære og brøndkarse

Kalvekød med pasta, tomatsauce og råkost med pære og brøndkarse

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 amposta-roséløg (i tern)
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 rød peberfrugt (i tern)
  • 1 flaske mosede tomater
  • 1 pose conchiglioni-pasta
  • ½ pose gulerødder (revet groft eller i strimler, fx på et mandolinjern)
  • 1 pære (i tynde skiver eller tern)
  • 1 pose brøndkarse (plukket)
  • 1 pakke kalvekød i skiver

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Når du skal plukke brøndkarsen, så skal du blot gøre det groft. Du behøver ikke at gå den efter med en tættekam og kassere stilkene – tværtimod! Stilkene kan sagtens spises, og de er både sprøde og lækre, men du kan med fordel plukke den lidt fra hinanden.

Hvis du har lidt citron- eller appelsinsaft, kan du vende gulerødderne med det, inden du topper dem med pære og brøndkarse.

1. Sæt vand over til pasta, og skyl og klargør alle grøntsagerne, pæren og brøndkarsen som angivet i ingredienslisten.

2. Varm lidt olie op i en gryde, og steg løg, hvidløg og peberfrugt i 2-3 min., til det er let mørt.

3. Kom tomatsauce og 1 dl vand i gryden med løg og peberfrugt, og kog op. Lad saucen simre i 8-10 min., og krydr med salt, peber og evt. et par dråber eddike.

4. Kom imens pastaen i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min. Afdryp inden servering.

5. Kom gulerødderne på et fad, og top med pære og lidt brøndkarse.

6. Varm lidt olie op på en pande, og steg kalvekødet ved høj varme i ca. 1 min. på hver side, til det er akkurat gennemstegt. Krydr med salt og peber, og skær evt. kødet i skiver på skrå.

Servering
Anret pastaen i dybe tallerkener, kom tomatsauce og skiver af kalvekød henover. Top retten med en smule brøndkarse, og nyd råkost med pære og brøndkarse til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-