Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Koteletter med kartofler, persillesauce og agurkesalat

Koteletter med kartofler, persillesauce og agurkesalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 2 agurker (i tynde skiver)
  • 1 bundt grønkål (ribbet og hakket groft)
  • Alle cherrytomaterne (i halve)
  • 1 karton sødmælk
  • 1 bundt persille (plukkede og hakket)
  • 1 citron (halveret)
  • 1 brev ristet sesam
  • 1 pakke koteletter

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • sukker
  • hvedemel
  • smør
  • honning

Sådan gør du

1. Sæt vand over til kartofler. Skyl kartofler og agurk imens, og skær agurkerne i tynde skiver.

2. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem møre under låg, ca. 15 min.

3. Kom 1-2 dl eddike og 1-2 dl sukker i en kasserolle, og kog op, til sukkeret er smeltet. Tag gryden af varmen, og krydr gavmildt med sort peber. Vend agurkeskiverne i den varme lage, og lad dem trække til spisetid.

4. Skyl og klargør resten af grøntsagerne, citronen og persillen som angivet i ingredienslisten. Vend grønkål og tomater sammen i en skål.

5. Smelt 2 spsk. smør i en gryde, og tilsæt 2 spsk. hvedemel. Pisk sødmælken i lidt ad gangen over svag varme. Tilsæt evt. lidt kogevand fra kartoflerne, hvis saucen er blevet for tyk. Lad saucen simre i ca. 10 min. under omrøring, og vend persille i lige inden spisetid. Krydr med salt og peber.

6. Rør en dressing af citronsaft, 1-2 tsk. honning og 1-2 spsk. god olivenolie. Vend dressingen sammen med grønkål og tomater, og krydr med salt og peber. Top med ristet sesam.

7. Varm lidt olie op på en pande, og steg koteletterne i 2-3 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte. Krydr med salt og peber.

Servering
Servér koteletter med persillesauce, kartofler og grønkålssalat. Nyd agurkesalat til.

-