Kylling i karry med broccoli, kokos og ris
                
            Opskrift
Ingredienser
- 
                                1 pose hvide jasminris
 - 
                                1 pakke kyllingeoverlår u/ben
 - 
                                1 løg
 - 
                                1 broccoli
 - 
                                ½-1 brev madraskarry
 - 
                                1 dåse kokosmælk
 - 
                                ½ chili
 
Tjek at du selv har
- 
                                olie (fx kokosolie)
 - 
                                salt og peber
 
Sådan gør du
Ris
Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 minutter. Lad risene hvile i 5-10 minutter, og smag til med salt inden servering.  
Kylling
Skær kyllingen i 2-3 stykker hver. Vær ikke bekymret for det fedt, der sidder på, det skal bare stege med. Steg kødet i lidt olie i en stor, varm gryde. Brun det godt på alle sider. 
Grønt
Skyl imens alle grøntsager. Pil løget, og skær det i både. Pil hvidløg, og skær det i tynde skiver. Del broccolien i mundrette buketter. Brug også stokken, skræl den, og skær den i stave. Skær gulerødderne i skiver. 
Kylling i karry
Kom løg og hvidløg i gryden til kyllingen, og sauter det i et minuts tid. 
Kom karry på kyllingen, og tilsæt kokosmælk. Lad det koge op. Tilsæt broccoli og gulerødder, og sæt låg på gryden. Lad retten dampe under låg i 3-4 minutter, til broccolien er mør. Tjek undervejs, om der mangler vand. 
Smag til med salt og peber.
Servering
Snit chilien fint. 
Anret ris i store, dybe tallerkener. Top med kylling og chili efter smag, og server straks.