Kylling i karry med løse ris og feldsalat (IV)

Opskrift
6 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Livretter til 6 personer i 3 dage
Uge 4111 - dag 2
Sæt 1,2 l vand over at koge, gerne i en elkedel.
Varm fonden i en gryde. (hvis du ikke fik lavet fond dag 1, så kog kyllingen i ½ time efter samme fremgangsmåde (se tip) og brug kogevandet som fond). Hvis der er mindre fond end 1 l så spæd op med vand.
Skyl risen i koldt vand og kom dem i 1,5 l kogende vand med salt. Kog i ca 15 minutter og lad dem trække under låg i 5 minutter.
Hak løget og skær blomkålsstokke (både fra dag 1 og 2), gulerødder og æbler i tern. Tag ca 200 g æbletern fra til pynt.
Steg grøntsagerne i lidt olie, drys med karry og vend rundt. Tilsæt fond og kog til grøntsagerne er helt møre, ca 20 minutter.
Skyl imens feldsalaten og pres citronen. Kom salaten på et fad og dryp med olivenolie og citronsaft lige inden servering.
Del blomkålen i små buketter. Blend sovsen, tilsæt kyllingen og blomkålen og varm sovsen godt igennem. Tilsæt evt fløde eller kokosmælk og kog igennem.
Smag til med salt, peber og evt mere karry. Top med rå æbletern eller drys æbleternene over salaten.
Servér med ris og feldsalat.
Tip: Fond - lavet dagen i forvejen
1 kylling
200 g kogegulerødder
100 g løg
200 g persillerødder
1-2 laurbærblade
4-6 peberkorn
1 l vand
Del kyllingen i mindre stykker. Kom stykkerne i en gryde med gulerødder, persillerødder, laurbærblade og peberkorn.
Dæk med ca 12 dl vand og kog i ca ½ time til kyllingen er gennemstegt.
Tag kyllingestykkerne op af fonden. Lad køle lidt, pluk kødet af, og stil det i køleskabet til dag 2. Læg kyllingebenene tilbage i fonden og kog yderligere i 1-2 timer. Køl af, sigt den og sæt i køleskabet til dag 2.
Søren Ejlersen