Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling i karry med ris, broccoli og radiser

Kylling i karry med ris, broccoli og radiser

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide basmatiris
  • 1 bundt kruspersille (plukket og hakket)
  • 1 pakke kyllingeoverlår u/ben
  • ½-1 brev madraskarry
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 bæger fløde
  • 1 broccoli (blomsten delt i små buketter, stokken skrællet og i små tern)
  • 1 bundt radiser (i skiver)
  • 1 forårsløg (i tynde skiver på skrå)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør
  • mel

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du bruge skøn madraskarry til din kylling i karry. Karryblandingen har vi udviklet specielt til vores måltidskasser. Den indeholder en dejlig blanding af koriander, gurkemejerod, bukkehornsfrø, spidskommen, chili, fennikel og nellike. Den er aromatisk og medium stærk, så tilpas mængden til dine smagsløg.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Radiser, broccoli og forårsløg

Håndfuld 3: Kyllingeoverlår

Håndfuld 4: Hvide basmatiris og mel

Fedt: Olivenolie, smør og fløde

Smagsgivere: Madraskarry, hvidløg, kruspersille, eddike, salt og peber

1. Sæt vand over til ris, og skyl imens risene i koldt vand.

2. Sæt risene over i 4 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og persillen som beskrevet i ingredienslisten. Kom persillen i en lille skål til servering.

4. Skær kyllingen i strimler, og varm 1½ spsk. smør op i en tykbundet gryde. 

5. Rist karryen af i fedtstoffet i gryden ved mellem-høj varme i ca. 5 sek., tilsæt kyllingen, og steg i 2-3 min. 

6. Tilsæt hvidløg til kyllingen, krydr med salt og peber, og steg i yderligere ca. 1 min. Drys med 1½ spsk. mel, og vend godt rundt. Tilsæt fløde og 1 dl vand til gryden, bring det i kog, og skru derefter ned for varmen. Lad retten simre i 10 min., til kyllingen er gennemtilberedt – kog broccoliternene med de sidste 5 min. af kogetiden. 

7. Varm ½ spsk. olivenolie op på en pande, og lynsteg broccolibuketterne i 1-2 min., til de er let møre. Krydr med salt og peber.

8. Kom broccolibuketterne på et fad, top med radiser og forårsløg, og dryp med lidt eddike og olivenolie.

9. Tag halvdelen af de kogte ris fra, og gem dem i en lufttæt beholder på køl til dag 3.

Servering
Anret ris med kylling i karry på tallerkener, drys med kruspersille, og spis lynstegt broccoli med radiser og forårsløg til.

-