Kylling i karry med ris, broccoli og radiser
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose hvide basmatiris
-
1 bundt kruspersille (plukket og hakket)
-
1 pakke kyllingeoverlår u/ben
-
½-1 brev madraskarry
-
2 bægre fløde
-
1 broccoli (blomsten delt i små buketter, stokken skrællet og i små tern)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æbleeddike)
-
smør
-
mel
Sådan gør du
Køkkennote: I dag skal du bruge skøn madraskarry til din kylling i karry. Karryblandingen har vi udviklet specielt til vores måltidskasser. Den indeholder en dejlig blanding af koriander, gurkemejerod, bukkehornsfrø, spidskommen, chili, fennikel og nellike. Den er aromatisk og medium stærk, så tilpas mængden til dine smagsløg.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Radiser, broccoli og forårsløg Håndfuld 3: Kyllingeoverlår Håndfuld 4: Hvide basmatiris og mel Fedt: Olivenolie, smør og fløde Smagsgivere: Madraskarry, hvidløg, kruspersille, eddike, salt og peber |
1. Sæt vand over til ris, og skyl imens risene i koldt vand.
2. Sæt risene over i 8 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min.
3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og persillen som beskrevet i ingredienslisten. Kom persillen i en lille skål til servering.
4. Skær kyllingen i strimler, og varm 2 spsk. smør op i en tykbundet gryde.
5. Rist karryen af i fedtstoffet i gryden ved mellem-høj varme i ca. 5 sek., tilsæt kyllingen, og steg i 2-3 min.
6. Tilsæt hvidløg til kyllingen, krydr med salt og peber, og steg i yderligere ca. 1 min. Drys med 1½ spsk. mel, og vend godt rundt. Tilsæt fløde og 1 dl vand til gryden, bring det i kog, og skru derefter ned for varmen. Lad retten simre i 10 min., til kyllingen er gennemtilberedt – kog broccoliternene med de sidste 5 min. af kogetiden.
7. Varm 1 spsk. olivenolie op på en pande, og lynsteg broccolibuketterne i 1-2 min., til de er let møre. Krydr med salt og peber.
8. Kom broccolibuketterne på et fad, top med radiser og forårsløg, og dryp med lidt eddike og olivenolie.
9. Tag halvdelen af de kogte ris fra, og gem dem i en lufttæt beholder på køl til dag 3.
Servering
Anret ris med kylling i karry på tallerkener, drys med kruspersille, og spis lynstegt broccoli med radiser og forårsløg til.