Kylling med rodfrugtpuré og råkost

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 kg bagekartofler
-
500 g pastinakker
-
50 g smør
-
Evt. sennep
-
2 løg
-
olie
-
Evt. Honning
-
salt og peber
-
1 hel kylling
-
300-500 g gulerødder
-
1-2 dl mælk
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader.
Kylling
Rens kyllingen for evt. rester af indmad og krydr den indvendigt og udvendigt med salt og peber.
Læg den i et ovnfast fad. Pil løg og skær dem i kvarte. Læg dem i fadet ved siden af og under kyllingen. Tilføj 1-2 dl vand og bag kyllingen i ovnen i ca. 60 minutter, til kyllingen gylden og gennemstegt. Tjek om den er gennemstegt ved at prikke i overlåret med en stegenål. Saften skal være klar og ikke blodig.
Rodfrugtmos 1
Skræl kartofler, selleri og pastinakker.
Skær dem i mindre stykker, kom dem i en gryde og dæk med vand. Kog dem møre under låg, men uden salt i vandet, ca. 15 minutter.
Råkost
Skur gulerødderne og riv dem groft.
Vend dem med en dressing af eddike, evt. sennep og honning, olie, salt og peber.
Rodfrugtmos 2
Varm mælken op. Hæld vandet fra kartofler og rodfrugter og mos dem med et piskeris. Rør varm mælk i og monter med tern af koldt smør. Smag til med salt og peber.
Servering
Server den gyldne kylling med løg, råkost og rodfrugtmos, dryppet med lidt stegesky.