Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllingelår med bagte kartofler og sommerslaw med æble

Kyllingelår med bagte kartofler og sommerslaw med æble

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 3 bagekartofler (evt. skrubbet)
  • 2 eller 3 hele kyllingelår
  • 1 squash (i 1 cm tykke skiver)
  • 1 citron (halveret)
  • 1 bæger creme fraiche
  • ½-1 fed hvidløg (revet fint)
  • ½ spidskål (snittet fint)
  • 1 æble (i både)
  • 1 bæger topping (fennikel og rødkål)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • evt. dijonsennep

Sådan gør du

Køkkennote: Når du skal dele kyllingelårene, så bræk dem let fra hinanden ved at hive i leddene, og skær med en skarp kniv ned igennem leddet.

1. Tænd ovnen på 220 °C.

2. Skyl og skrub evt. kartoflerne, og lav et snit i toppen af dem. Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i den varme ovn, ca. 1 time.

3. Del imens kyllingelårene i under- og overlår (se køkkennote). Gnid dem med salt, læg dem på bagepladen ved siden af kartoflerne, og steg dem, til de er gyldne og gennemstegte, 40-50 min.

4. Skyl og klargør imens frugt og grønt som angivet i ingredienslisten.

5. Vend squashskiverne med lidt citronsaft og salt, og kom dem i ovnen sammen med kartofler og kylling, og lad dem stege med de sidste 15 min. af stegetiden.

6. Rør en dressing af creme fraiche, lidt revet hvidløg, salt og gerne lidt dijonsennep, hvis du har. 

7. Vend snittet kål, æblebåde samt topping af fennikel og rødkål med dressingen, og smag slawen til med salt og sort peber. 

Servering
Servér kyllingelår med bagte kartofler, squash og sommerslaw.

-