Kyllingelår med nye rødbeder, agurkesalat og bagte kartofler

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
½ agurk
-
olivenolie
-
½ pose kartofler
-
Havsalt og sort peber
-
Evt. 1 tsk. peberkorn og 1 laurbærblad
-
1 friskt løg
-
4 kyllingelår
-
1 bundt rødbeder
-
1/4-½ dl sukker
-
½ bundt gulerødder
Sådan gør du
Den grønne kasse 4 pers/3 dage
Uge 2913 - Dag 2
Kyllingelår
Del kyllingelårene i over- og underlår. Kom dem i et ildfast fad og gnid dem med salt og peber. Steg kyllingelårene sprøde og lækre i ovnen i 35-40 minutter. Tjek at kødsaften er klar ved at prikke i overlåret.
Kartofler
Tænd ovnen på 200 grader. Skur kartoflerne og skær dem i både. Pil løget og skær også det i både. Kom kartofler og løg i et fad og vend med olivenolie og salt. Bag dem i ca. 30-40 minutter, til kartoflerne er gyldne og løgene bløde og lækre. Vend rundt i dem undervejs.
Agurkesalat
Skær agurken i skiver, drys med salt og dryp af i en sigte. Varm eddiken op med sukker og evt. krydderier, til sukkeret smelter. Afkøl lagen let. Skyl saltet af agurkerne og vend med lagen. Smag til.
Rødbedesalat
Skyl rødbederne og skær toppene af – gem toppene. Skær knoldene i både og kom dem i en gryde med 1 dl vand, havsalt, lidt olivenolie og evt. en anelse sukker. Kog under låg til rødbederne er møre. Smag til med en dråbe eddike og vend rødbederne med lidt af toppene i fine strimler.
Skur gulerødderne og servér dem som gnavegrønt.
Servering
Servér kyllingelårene med ovnkartofler, agurkesalat, rødbeder samt gulerødder.