Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kyllingenuggets med hoisinsauce og nudler

Kyllingenuggets med hoisinsauce og nudler

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 pakker kyllingenuggets
  • 2 poser ristede peanuts (hakket groft)
  • 2 pakker fuldkornsnudler
  • 2 røde pebre (i strimler)
  • 1 bæger gulerod i strimler
  • 1 bakke østershatte (delt i mindre stykker med fingrene)
  • ½-1 rød chili (i tynde ringe)
  • 1 lime (halveret)
  • 1 bundt wasabina (i grove stykker)
  • 2 breve hoisinsauce

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • salt

Sådan gør du

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 225 °C, find en pande samt en gryde frem, og sæt vand over til nudler.

1. Bred kyllingenuggetsene ud på en bageplade, og varm dem i ovnen, 8-10 min. Krydr med salt.

2. Skyl og klargør imens grøntsagerne, chilien og limefrugten som angivet i ingredienslisten. Hak peanutsene.

3. Kom nudlerne i kogende vand, og kog dem al dente, ca. 4 min. Afdryp.

4. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugten ved høj varme, 1-2 min. Krydr med salt, tag den af panden, og kom peberfrugten i en skål.

5. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg gulerod og østershatte, til begge dele er møre, 1-2 min. Krydr med salt.

6. Vend gulerod, østershatte, rød peber og chiliringe med de kogte nudler, og smag til med limesaft og salt.

Servering
Fordel nudlerne i dybe tallerkener, og top med wasabina. Læg kyllingenuggets øverst, dryp dem med hoisinsauce, og drys med hakkede peanuts.

-