Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Vegetarlasagne med spinat, cherrytomatsauce, 3 slags oste og fennikelsalat

Vegetarlasagne med spinat, cherrytomatsauce, 3 slags oste og fennikelsalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 mozzarella
  • 1 bæger skåret grønt (tern af selleri, gulerod og squash)
  • 1 løg (i tern)
  • 1 flaske cherrytomatsauce
  • 1 bæger mascarpone
  • 1 aubergine (i tern a ca. 1 cm)
  • Alle de sorte pæretomater (i tern a ca. 1 cm)
  • 1 pakke friske lasagneplader
  • 1 pose babyspinat
  • 1 pakke parmesan
  • 1 fennikel (skåret papirtyndt – evt. på et mandolinjern)
  • 1 bundt bredbladet persille (stilke og blade hakket fint)
  • ½ citron (skallen revet fint, saft af resten)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennoter: Dagens opskrift tager lidt længere tid end normalt, men resultatet skulle gerne være ventetiden værd. Mascarponen som tilsættes tomatsaucen udgør en cremet mundfornemmelse, som man for det meste får fra en bechamelsauce. Dette er den hurtige og lækre vej til en cremet lasagne. Vi har i øvrigt skåret de grove grøntsager til tomatsaucen for dig i vores Grønne Værksted i Barritskov, så tomatsaucen kan komme hurtigere i gang.

Hvis ikke du bruger alle pladerne til lasagnen i dag, kan du evt. bruge resten til lasagne en anden dag, eller du kan skære dem i stykker og bruge dem som pasta.

1. Tænd ovnen på 200 °C. Tag også mozzarellaen ud fra køl, og afdryp den.

2. Varm en gryde op, kom lidt olie i, og steg de skårne grøntsager ved middel varme i 3-4 min.

3. Pil imens løget, skær det i tern, og kom også det i gryden. Steg yderligere 2-3 min., til løget er blødt.

4. Hæld cherrytomatsauce i gryden, skyl flasken i ca. 1 dl vand, og hæld også det i gryden. Lad tomatsaucen simre ved lav varme i 10-12 min. Sluk derefter for varmen, og rør tomatsaucen cremet med mascarponen. Smag til med salt og peber.

5. Skyl og klargør imens aubergine og sorte pæretomater som angivet i ingredienslisten. Skyl også babyspinaten, og afdryp den godt.

6. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aubergineternene i 4-5 min., til de er gyldne og bløde. Krydr med salt. 

7. Tilsæt sorte pæretomater til auberginen, og steg videre, til tomaterne begynder at blive bløde, 1-2 min. Krydr med salt og peber.

8. Byg lasagnen i et ovnfast fad af skiftevis cremet tomatsauce, lasagneplader, babyspinat og aubergine-tomatblanding.

9. Bryd mozzarella over lasagnen, og riv derefter parmesan over. Bag lasagnen i ovnen i 20-25 min. til den er gennemvarm, og osten er gylden.

10. Skyl og klargør imens fennikel, persille og citron som angivet i ingredienslisten, og kom det hele i en skål. Marinér med olivenolie, og smag til med salt og peber.

Servering
Nyd lasagnen med fennikelsalaten til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her