Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Lun asiatisk rissalat med stegt grønt og peanutbutter-dressing

Lun asiatisk rissalat med stegt grønt og peanutbutter-dressing

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 brev peanutbutter
  • 1 lime
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 gul peberfrugt
  • 1 bundt radiser
  • 1 pose mukimamebønner

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokos- eller sesamolie)
  • salt eller soja
  • eddike (fx riseddike)

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: Kom borlottibønnerne i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til i morgen.


Inden du går i gang: Sæt vand over til ris og mukimamebønner, og skyl grøntsagerne.

Ris og peanutbutter-dressing
1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 2½ dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min. 

2. Kom peanutbutteren i en skål, og riv limeskallen i samme skål. Halvér derefter limen, og pres saften oveni. Tilsæt en smule salt eller soja, og justér evt. konsistensen med lidt vand, så du får en flydende dressing. 

Spidskål og peberfrugt
3. Skær spidskålen og peberfrugten i tynde strimler. 

4. Varm en wok eller en pande op, tilsæt olie, og steg først spidskål i 2-3 min. ved høj varme. Krydr med bangkok-krydderiet og lidt salt eller soja. Kom det derefter i en rummelig skål.

5. Tør wokken over, tilsæt ny olie, og steg peberfrugtstrimlerne ved høj varme i 2-3 min. Krydr med salt eller soja, og kom det i skålen til spidskålen.

Radiser og mukimamebønner
6. Skær toppen af radiserne, og del dem i kvarte. Kom også dem i skålen med de øvrige grøntsager. 

7. Blanchér mukimamebønnerne i letsaltet vand i 1-2 min., og kom også dem i skålen. 

8. Bland til sidst de kogte ris med alle grøntsagerne, og smag grundigt til med salt eller soja, en smule eddike og evt. mere bangkok-krydderi.

Servering
Anret rissalaten i en skål, og dryp peanutbutter-dressingen hen over.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-