Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Maccheroni med grøntsager i tomatsauce, burrata og peberfrugt-salsa

Maccheroni med grøntsager i tomatsauce, burrata og peberfrugt-salsa

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 bundt ærteskud (plukket)
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 squash (revet groft)
  • 1 bæger skåret grønt (rødbede, gulerod, selleri og rosmarin)
  • 1 flaske cherrytomatsauce
  • 1 pose maccheroni
  • 1 rød peberfrugt (i små tern)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i halve)
  • 2 burrataer

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge får du burrata-ost fra mejeriet La Treccia i Rødovre, hvor de to fætre Luca og Oscar laver italienske oste helt fra bunden. Burrata består i al sin enkelhed af en kugle mozzarella, der er fyldt med 'stracciatella', der er en blanding af mozzarellatråde og frisk fløde. Det er en helt særlig spise, som fortjener din allerbedste olivenolie!

1. Skyl og klargør alle grøntsagerne og ærteskuddene som angivet i ingredienslisten. Kom ærteskud i en skål til servering.

2. Sæt vand over til pasta. 

3. Varm en stor, dyb pande op, tilsæt lidt olie, og steg hvidløg, revet squash og skåret grønt i et par minutter, til det er let mørt.

4. Hæld flasken med cherrytomatsauce og ca. 1 dl vand på panden, og lad tomatsaucen simre i 8-10 min. Krydr med salt, peber og evt. et par dråber eddike.

5. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.

6. Kom peberfrugttern og halvdelen af cherrytomaterne i en skål, og vend med olie, lidt eddike, salt og peber.

7. Kom resten af cherrytomaterne i tomatsaucen, og lad dem varme med i ca. 1 min. Smag til med salt, peber og evt. et par dråber eddike.

8. Bryd burrataerne i mindre stykker med hænderne.

Servering
Anret pastaen i dybe tallerkener, kom grøntsager i tomatsauce henover, og top med burrata, peberfrugt-salsa og friske ærteskud. 

-