Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Polenta-schnitzler med tomatsalsa, feta og belugalinser med grønkål

Polenta-schnitzler med tomatsalsa, feta og belugalinser med grønkål

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose belugalinser (ca. 50 g)
  • Resten af de sorte pæretomater (i tern)
  • 1 rød snackpeber (i tern)
  • ½-1 fed hvidløg (presset eller hakket fint)
  • ½-1 lime (skallen revet, resten halveret)
  • ¼ pakke polenta
  • 1 æg
  • 2 spsk. rasp
  • 1 bundt grønkål (ribbet og snittet fint)
  • ½ pakke fetaost

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Opbevar resten af polentaen på køl, og sørg gerne for at bruge den inden for to dage. Du kan også stege mere af polentaen i aften og gemme noget til frokost i morgen.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Tomater, peberfrugt, grønkål

Håndfuld 3: Belugalinser, æg

Håndfuld 4: Polenta, rasp

Fedt: Fetaost, olivenolie

Smagsgivere: Hvidløg, lime, salt, peber

1. Sæt vand over til belugalinser, gerne i en elkedel.

2. Skyl linserne i koldt vand, og kom dem i en gryde med kogende, usaltet vand, 1 del linser til 2½ dele vand. Kog linserne i 15-20 min., og smag til med salt.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og limefrugten som angivet i ingredienslisten.

4. Kom tomater og peberfrugt i en skål, og vend det med lidt hvidløg, limeskal, lidt limesaft, salt og peber.

5. Skær polentaen i 1 cm tykke skiver på langs.

6. Pisk ægget i en dyb tallerken, og krydr med salt og peber. Vend polentaskiverne i æggeblandingen, og vend dem dernæst i rasp.

7. Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg polenta-schnitzlerne ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 2-3 min. på hver side.

8. Vend imens de kogte belugalinser med grønkål og 1 spsk. olivenolie, og smag til med salt, peber og resten af limesaften. Anret linsesalaten på et fad, og bryd fetaen henover.

Servering
Anret polenta-schnitzlerne på en tallerken, top med tomatsalsa, og spis belugalinser med grønkål og feta til.

-