Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mexi-burger med avocado, peberfrugtsalsa og ovnstegte søde kartofler

Mexi-burger med avocado, peberfrugtsalsa og ovnstegte søde kartofler

Opskrift

1 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx lagereddike)
  • røget paprika
  • ketchup

Sådan gør du

Køkkennoter: Du behøver ikke at skrælle søde kartofler. Skyl dem blot grundigt – skrællen giver både smag og struktur.

Søde kartofler bliver ikke lige så let sprøde som almindelige kartofler, og eddike hjælper faktisk ikke kun med smagen men også på sprødheden. Nyd dem, mens de er brandvarme, så er de bedst.

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C, og skyl grøntsagerne og chilien.

Søde kartofler og peberfrugtsalsa
1. Skær de søde kartofler i stave, og vend dem med ½-1 spsk. eddike, ½-1 spsk. olivenolie og lidt salt. Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne og møre i ovnen, 20-25 min.

2. Skær peberfrugten i tern, og hak chilien fint. Kom begge dele i et lille ovnfast fad, dryp med olie, og bag peberfrugt og chili mørt i ovnen, 12-15 min.

Burger og grønt
3. Varm mexiburgeren i ovnen i 8-10 min. Stænk burgerbollen med vand, og lun den med de sidste 5-6 min.

4. Skær avocadoen og tomaterne i skiver, og læg det til side på skærebrættet.

5. Vend bagt peberfrugt og chili med tomatrelish, og smag til med salt og evt. røget paprika, hvis du har.

Servering
Flæk burgerbollen, og fyld den med mexiburger, lun peberfrugtsalsa, avocado og tomat. Nyd de ovnstegte søde kartofler til, og dyp evt. i ketchup, hvis du har.

-